På trods af, at unges forbrug af nikotinposer stiger, er de fortsat uvidende om konsekvenserne. Politikerne sår tvivl om, hvordan produkterne skal reguleres, alt imens andre involverede er uenige om skaderne ved brug af nikotinposer. En ting er sikkert, de unges forbrug vil fortsat stige – trenden er kommet for at blive.
Af Josephine Stær og Clara Faust Spies
Snulle, Skive eller Daus kald det, hvad du vil. De seneste år har du nok set flere unge med en forstørret overlæbe. Det skyldes en lille hvid pose, der har indtaget ungdomskulturen med storm. Nikotinposerne har været på det danske marked siden 2019. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at der hvert år har været en stor stigning i forbrug. I 2021 brugte mere end hver tiende mellem 15 til 29 år røgfri nikotin enten dagligt eller lejlighedsvist. Det er en stigning på 25 procent fra året før, hvor forbruget lå på 9,1 procent.
Næsten 40 procent af de unge har prøvet at bruge røgfri nikotinprodukter.
Begrebet dækker over nikotinholdige produkter, der ikke ryges. For at købe nikotinposer skal man være 18 år. Alligevel har 65,5 procent af de 15 til 17-årige prøvet at købe det i butikker trods aldersbegrænsningen. Prisen varierer mellem 35 og 55 kroner.
Er det dårligt for dig?
De fleste ved, at rygning er skadeligt, hvor færre kender til skader ved nikotinposer. Det er et nyt produkt, derfor er der ikke lige så mange års forskning som med cigaretter. Lægeforeningen anslår, at der er mellem 6 til 15 gange så meget nikotin i som i én cigaret.
“På nuværende tidspunkt ved vi, at nikotin er farligt for børn og unge. Det er særligt bekymrende, fordi hjernens udvikling påvirkes. Hjernen er ikke færdigudviklet, og det at indtage nikotin kan medføre varige koncentrationsproblemer samt dårligt psykisk helbred, der kan føre til stress, og symptomer på depression og angst,” siger forsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed Nanna Jarlstrup.
Ifølge Nanna Jarlstrup kunne aldersgrænsen sættes op til, når hjernen er færdigudviklet ved 25-30 års alderen. Nikotinbranchen støtter, at unge under 18 år ikke skal bruge produktet, men at det er valgfrit for dem over 18.
“Nikotin er ikke sundt, men nikotin er ikke bevist at være kræftfremkaldende. Vi ser nikotinposer som et bedre alternativ til rygning, da nikotinen bliver optaget langsommere og i mindre grad end en cigaret,” siger Inger Schroll-Fleischer, direktør i Nikotinbranchen.
Hård hud i munden
På lang sigt er skaderne ved nikotinposer uvisse. Tandlægeforeningen peger dog på, at de inden for de seneste år har set flere unge med skader i munden.
“Vi ser typisk, at tandkødet bliver hvidt og nubret, der hvor nikotinposerne har ligget. Det kan sammenlignes med hård hud. Af større skader ser vi flere, hvor tandkødet trækker sig tilbage, hvis posen har ligget samme sted hver gang,” siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.
Ifølge Nanna Jarlstrup er kendskabet til de kortvarige skader godt belyst, men eftersom at produktet er nyt, mener hun, at de om fem til ti år vil vide mere om de langsigtede skader. Hun peger også på, at der kan drages paralleller til svenskernes erfaring indenfor snus.
Nikotinbranchen ser omvendt på svenskernes viden om skader ved brug af snus.
“I Sverige har man mere end 50 års erfaring indenfor snus, og der ser vi ikke den svenske tandlægeforening sige, at svenskerne har kroniske tandskader som følge af brug,” siger Inger Schroll-Fleischer.
Hulubulu, politikere hvor er I henne?
Siden 2019 har politikerne forhandlet om begrænsninger af cigaretter og e-cigaretter. Forhandlingerne førte til, at det fra den 1. april i år var ulovligt at sælge e-cigaretter med sliksmag, samt at tobaksprodukter skulle have et nedtonet udseende. I dag må e-cigaretter kun indeholde smag af tobak og mentol, så børn og unge ikke tiltrækkes af de fristende smage. Nikotinposerne hører ikke under loven. De har samme udseende som før, og der findes fortsat mange smagsvarianter. Du kan blandt andet få smage som tropical breeze, pineapple chili og liquorice.
“For unge har smagen stor betydning. Det er essentielt, at politikerne regulerer den, og at lovgivningen generelt på tværs af nikotin- og tobaksprodukter er ens,” siger Mads Lind fra Hjerteforeningen.
Politikerne er splittet imellem, om de skal indgå i en lignende aftale, eller om poserne skal holdes uden for politisk regulering.
Stinus Lindgreen er tidligere sundhedsordfører for Radikale Venstre. Han undrer sig over, at nikotinposer ikke var med i den tidligere aftale, men hævder at partiet støtter op om yderligere regulering.
“Siden nikotinposer først kom på markedet i 2019, har vores opmærksomhed ikke været rettet mod produktet under forhandlingerne. Hvis det havde været drøftet dengang, havde vi både støttet op om neutrale smage og indpakning. Vi ønsker især pris og tilgængelighed reguleret fra politisk side,” siger Stinus Lindgreen.
Lars Boje Mathiesen, som er tidligere sundhedsordfører for Nye Borgerlige, er ikke tilhænger af mange af de andre politikeres syn.
“Vi er på ingen måde enige i, at der skal indføres forbud på området. Vi mener, at danskerne kan tænke selv. Det er banalt at tro, at fordi nikotinprodukterne har et specielt udseende eller en særlig smag, så vil folk ikke købe det,” siger Lars Boje Mathiesen.
Nikotinbranchen ønsker ikke mere indblanding fra politisk hånd.
”Vi ønsker, at reguleringen skal afspejle, at der er stor forskel på cigaretter og røgfrie nikotinprodukter. Afgiften og reguleringen bør give incitament til at skifte fra cigaretter til røgfrie produkter, fordi de er mindre skadelige,” siger Inger Schroll-Fleischer fra Nikotinbranchen.
Især prisen, er der enighed om, har en betydning for de unges forbrug.
“En forebyggelsesmetode, som vi har god erfaring med fra tobaksregulering, er prisstigning. Når nikotinposer er billigere end cigaretter, bliver det mere attraktivt for unge. Hvis det stod til mig, så var der ikke en forskel i prisen på produkterne. Jeg ser helst en drastisk prisstigning, så produkterne kommer til at koste 80 eller 100 kroner,” siger Nanna Jarlstrup, der er forsker i tobaksforebyggelse.
Hør hvilke erfaringer de unge har med nikotinposer:
Dominoeffekten
På det nye sociale medie TikTok, hvor primært unge ser korte videoer, florerer der mange TikToks med nikotinposer. Hvis man spørger TikTok ekspert Eva Fog, så har udbredelsen af produktet på mediet samt bøttens udseende stor betydning for posernes popularitet blandt unge.
“Hvis man eksponeres for videoer med andre unge, der tager nikotinposer, begynder man selv at tage stilling til, om det er noget man skal prøve. Bøtterne har også et flot design, der giver de unge lyst til at vise det frem på sociale medier,” siger Eva Fog.
På TikTok er der flere videoer med kendte personer, der tager nikotinposer, heriblandt sportsstjerner og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.
“Hvis de ser nogen tage nikotinposer, som de ser op til, bliver produktet mere populært. Specielt hvis en person som Alex Vanopslagh, der nærmest har fået en kultstatus på TikTok, bruger det,” siger Eva Fog.
I ungdomskulturen har nikotinposer spredt sig i de unges hverdag.
“De seneste år har vi oplevet et stigende antal, der anvender nikotinposer i skoletiden. Det er blevet hipt, hvor der førhen kun var få elever, der brugte det. Som skole er det svært at styre, hvad der sidder under overlæben på de unge,” siger Ruth Kirkegaard, rektor på Rungsted Gymnasium.
Siden 2021 har “Røgfri skoletid” været et lovkrav på landets ungdomsuddannelser. Loven omfatter at produkter med tobak og nikotin ikke må anvendes på skolen. Direktør i Nikotinbranchen, Inger Schroll-Fleischer, fortæller, at de bakker op om aftalen, da man ved, at unge påvirker hinanden i de miljøer, de er i. Derfor skal produkterne ikke være en del af skolegangen, hvor der både er elever over og under 18 år.
I aner intet
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at unge ofte ikke kender forskellene mellem de forskellige produkter. I og med at mange forinden kender snus fra Sverige, kom den nye dreng i klassen, der lignende snus til forveksling til at forvirre mange, og derfor kalder flere unge nikotinposer for snus.
Når det kommer til skader, er forvirringen stor. Flere unge kender ikke konsekvenserne, mens andre overdriver mulige skader.
“Alle unge ved, at rygning er farligt. Mit gæt er, at unge ikke forbinder samme fare for røgfri nikotinprodukter som med cigaretter. Det er en vigtig opgave, at få information om skader udbredt blandt unge,” siger forsker i tobaksforebyggelse Nanna Jarlstrup.
Forældrene mangler også viden om emnet.
“Vores erfaring er, at forældre intet aner om, hvor farligt det er. Vi ved fra rygning, at forældrenes holdning er vigtig for de unge. Forældrene kan kun sætte klare grænser, hvis de forstår alvoren af det,” siger Mads Lind fra Hjerteforeningen.
En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen bekræfter, at flere unge har oplevet, at forældre ikke kender konsekvenserne ved brug af nikotinposer. Mange har regler for deres børn om rygning, men flere unge fortæller, at forældrene i højere grad accepterer nikotinposer.
“Sundhedsstyrelsen har denne december lanceret en informationskampagne til forældre. Der er mange forældre der tror, at deres børn ikke tager nikotinposer, da det er nemmere at skjule end cigaretter, idet forældrene ikke kan se eller lugte poserne,” siger Nanna Jarlstrup.
Nikotinposen har indtaget ungdomskulturen med 100 kilometer i timen. Selvom skaderne ikke er slået fast, så er der meget der tyder på, at nikotin er farligt i ungdomsårene. Hvis vi ønsker, at de unges forbrug af de små hvide poser skal mindskes, skal der politisk indblanding til.